Leder I efter inspirerende foredrag, workshops eller måske undervisning af lærere? Lad mig hjælpe jer!

Nyttig og informativ undervisning i øjenhøjde

Jeg tilbyder foredrag og workshops, der lever op til Undervisningsministeriets krav til seksualundervisning i gymnasiet. Her sætter jeg fokus på emner som samtykke og grænsesætning, sociale medier, kropsidealer, køn og diskurser, prævention, trivsel, selvværd og alt det, der fylder i unges liv.

Jeg holder også kurser for lærere, der ønsker konkrete redskaber til at gøre seksualundervisningen tryg, relevant og vedkommende.

Mit mål er altid det samme – at skabe samtaler, der rykker, og som gør det lidt lettere at være ung (og voksen) i en verden fuld af forventninger og følelser.

Seksualundervisning

Når vi tør vise os selv som hele mennesker, lytte og kommunikere ærligt, mindsker vi misforståelser, misinformation og mistrivsel. Det er essensen af mit arbejde i dag – og grunden til, at jeg fortsat holder foredrag og workshops, hvor jeg skaber de samtaler, der for alvor gør en forskel.

Jeg har gennem 12 år som gymnasielærer indsamlet uvurderlig erfaring med at undervise, vejlede og støtte unge mennesker – og med at forstå, hvordan unges verden ser ud på godt og ondt. Jeg ved hvor meget det betyder at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum til de ærlige og svære samtaler. Det er her, nysgerrigheden vokser, og hvor vi sammen kan udfordre normer, tabuer og fordomme.

Gennem årene har jeg undervist i alt fra mine egne fag til emner som sexologiens historie, seksualitet, samtykke, grænsesætning, køn og diskurser – og jeg har oplevet, hvor stor en forskel det gør, at unge føler sig trygge i mit nærvær og tør stille spørgsmål og dele tanker om det, der virkelig fylder i deres liv.

Jeg brænder for at udbrede et positivt fokus på nysgerrighed, tolerance, kærlighed og opmærksomhed – både rettet mod os selv og mod andre. For mig er kommunikation nøglen til et sundere og mere ærligt (sex)liv og (kærligheds)liv. Vi bliver nødt til at turde tale åbent om det, der ofte er omgærdet af tavshed: grænser, sårbarhed, lyst og forventninger. Jeg ønsker at vise unge – og voksne – at der findes mange måder at være normal på, og at bevidsthed og samtale er fundamentet for trivsel.

Kontakt mig - så finder vi en løsning, der passer præcist til jer

Elevfeedback

“Vildt godt foredrag. Meget åben, ærlig og engageret – tingene bliver ikke pakket ind og det er til at forstå.

Det er professionelt. Hende energi og måde at holde kontakten til publikum. Hun er sød og skarp. Det er spændende, relaterbart og man lærer noget nyt. Der er god variation, hun er god til at inddrage eleverne, og det føles slet ikke langt, akavet eller kedeligt.”

“Det var rart at komme ind på mange aspekter af seksualitet, og at der var fokus på at normalisere nogle af de ting, som vi som samfund måske har en tendens til at dømme… Det var dejligt at hun kunne aflive nogle myter om ting, der kan være skamfulde og dejligt at få at vide, man er god nok lige meget hvad.”

“Hun er god til at flette humor ind, og det er dejligt. Det var fedt at underviseren fik åbnet op for nogle spørgsmål, der tidligere sjældent er blevet taget op.Godt at der både var noget for dem der var seksuelt aktive og dem der ikke var.”

“Dejligt at snakke om de ting, man normalt ikke snakker om, det gjorde at jeg ikke føler mig alene….”